Postbud
Posten kommer ikke altid ud. (Arkivfoto).
 
06-08-12 · kl. 17.30

Rød blok: Domstole må afgøre postblokade


Domstolene må afgøre, om Post Danmarks blokade af Restaurant Vejlegården er ulovlig.

Sådan lyder budskabet fra rød blok, efter at Jyllands-Posten mandag skriver, at den konfliktramte restaurant ikke har modtaget post siden april.

- Det handler i bund og grund om, om dette er inden for skiven af den danske model. Og det kan jeg ikke vurdere. Det er meget komplekst, og det kan godt være op til arbejdsretten at afgøre, siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq.

Samme toner lyder fra Socialdemokraterne. Her understreger formand for beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen, at det er parternes eget ansvar at få løst konflikten.

- Hvorvidt det er lovligt eller ej, det må de selv få undersøgt. Politisk kan vi ikke blande os, siger Lennart Damsbo-Andersen.

- Men hvis det er ulovligt, så er det ikke acceptabelt. Fører man faglig kamp, så må man gøre det inden for de rammer, som der er mulighed for på lovlig vis.

Tom postkasse

Postkassen hos Restaurant Vejlegården har været tom siden 16. april, hvor Post Danmarks ledelse besluttede at boykotte Vejlegården som led i konflikten mellem restauranten og fagbevægelsen 3F.

Det førte mandag til en debat om, hvorvidt postvæsnets blokade ligger inden for lovens rammer.

Professor og cand.jur. Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School, CBS, hævder, at Vejlegården har krav på at få post på lige fod med andre virksomheder og private.

- Postloven siger klart, at man har krav på at få posten bragt ud, siger han til Jyllands-Posten.

Post Danmark har ikke ønsket at stille op til interview, men afviser, at der er tale om brud på postloven.

Som medlem af DI er virksomheden forpligtet til at overholde reglerne på arbejdsmarkedet, lyder det - med henvisning til, at konflikten er lovlig.

Det er Trafikstyrelsens pligt at sørge for, at Post Danmark overholder postloven. Men styrelsen har ikke tænkt sig at gribe ind.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S).




Tophistorier fra forsiden
Mand dømt for overgreb mod datter og seksårig niece

18-06-2013 16:35

Mand dømt for overgreb mod datter og seksårig niece

Aabenraa  | Seksårig pige blev truet med kniv af sin onkel, da han voldtog hende. Nu skal han seks år i fængsel.

Sygehusbyggeri giver lærepladser

18-06-2013 14:37

Sygehusbyggeri giver lærepladser

Sydjylland  | Sygehusbyggeri i Region Syddanmark giver 600 nye lærepladser i håndværksfagene.


Nye havvindmøller skaber 8.000 job

18-06-2013 11:52

Nye havvindmøller skaber 8.000 job

Esbjerg  | Der er håb for folk i vindmøllebranchen, der er blevet fyret på grund af krisen. Ifølge en rapport fra AE-rådet, vil der de kommende år blive skabt 8.000 job, når der skal sættes nye havmøller op, skriver Fagbladet 3F.

Lego vokser og ansætter i Tjekkiet

18-06-2013 11:15

Lego vokser og ansætter i Tjekkiet

Billund  | Lego ansætter 800 flere i produktionen. Det er dog ikke danske arbejdspladser, da udvidelsen sker i Tjekkiet.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Vejle
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk