Vejlegården
Tidligere ansatte rejser sager om gammel gæld mod Vejlegården.
 
09-08-12 · kl. 08.55

Eksansatte hiver Vejlegården i retten


En 26-årig kok har lagt sag an mod det omstridte spisested Vejlegården i Vejle for at få udbetalt godt 128.000 kroner, som han mener at have til gode i løn, feriefridage, feriepenge og pension. Det fremgår af et klageskrift til Arbejdsretten, som metroXpress er i besiddelse af.

Søndag 30. oktober sidste år erklærer restaurant Vejlegårdens daværende ejer stedet konkurs, og den 26-årige kok bliver fritstillet. Allerede på dette tidspunkt skylder hans arbejdsgiver ham små 80.000 kroner.

blot to dage efter overtager Amin Skov Badrbeigi imidlertid driften af stedet og genansætter den 26-årige kok i samme stilling og med de samme opgaver. Nu dog på en anden overenskomst og til en lavere løn - og uden at betale de penge, kokken har til gode.

Den efterfølgende måned får han ifølge klageskriftet kun 17.000 kroner i løn, hvorefter han fyres - uden at få hverken løn i opsigelsesperioden, feriepenge, pension eller afregning for ikke afholdte feriefridage. Det udgør i alt knap 50.000 kroner, hvilket bringer restaurant Vejlegårdens samlede gæld til den 26-årige kok op på 128.000 kroner.

Gammel gæld

Når man overtager en virksomhed, overtager man også gammel gæld til de ansatte - og man kan ikke fra den ene dag til den anden forringe løn- og ansættelsesvilkår.

Det hævder LO, der fører sagen for det er "uklart, om loven gør sig gældende ved et konkursbo", men det argument affejes af professor i arbejdsret ved Københavns Universitet Jens Kristiansen, der dog åbner en anden kattelem for, at restauratøren kan gå fri:

- Loven gælder kun for lønmodtagere, som var ansat i virksomheden på det tidspunkt, hvor den overtages af den nye ejer. Hvis parterne er uenige om, hvorvidt ansættelsesforholdet var endeligt ophørt ved overdragelsen, må det afgøres af domstolene, forklarer Jens Kristiansen.

Sagen om manglende løn til den 26-årige kok er ikke den eneste retssag, Vejlegården har på halsen.

En 22-årig kvindelig kok, der også har været ansat på restauranten, har sagsøgt sin tidligere arbejdsplads fordi hun mener, at hun blev narret og presset til at skrive sin egen opsigelse. Amin Skov Badrbeigi fastholder imidlertid, at kokken selv sagde frivilligt op.

Kvindens advokat kræver 83.375 kroner i godtgørelse for uberettiget afskedigelse, godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis samt manglende løn.

Ingen af de to sager er endnu blevet berammet, og det ligger dermed ikke fast, hvornår de afgøres.




Tophistorier fra forsiden
Olietyve skal ni måneder i fængsel

21-05-2013 14:44

Olietyve skal ni måneder i fængsel

Esbjerg  | Tre lettiske mænd blev i dag idømt ni måneders fængsel hver for at have stjålet olie fra forsvaret.

Ribe er Danmarks næstsmukkeste købstad

21-05-2013 14:29

Ribe er Danmarks næstsmukkeste købstad

Esbjerg  | Svaneke på Bornholm er Danmarks smukkeste købstad. Byen blev nummer et i en konkurrence lanceret af Bygningskultur Danmark. Ribe blev nummer to.


Ode til en lagret Danbo

21-05-2013 13:26

Ode til en lagret Danbo

Haderslev  | Ostemanden på Gravene i Haderslev har en næsten tematisk leverance af ost til Sct. Severin Sangkor. Nu har ostemanden inviteret koret hen, hvor osten kommer fra, og der bliver sang på Lindved Mejeri.

Det var en fredelig fodboldkamp

21-05-2013 10:49

Det var en fredelig fodboldkamp

Horsens  | Der var risiko for, at fodbold-braget i Horsens også kunne blive et brag af et slagsmål, men det blev en usædvanlig fredelig begivenhed, siger politiet.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Vejle
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk