Politiets teknikere har undersøgt det udstyr, som svindlere har brugt på en ubemandet tankstation, Shell Express på Haderslevvej i Kolding.
Det bestod af et kamera, der optog indtastningen af pinkoden, og en fælde på automaten, som slugte betalingskortet.
Hvis kunden forlod tankstationen, kunne svindlerne frigøre betalingskortet og bruge pinkoden.
Politiet har dog endnu ikke fået anmeldelser om misbrug af betalingskort, der er brugt på tankstationen.
Politiets teknikere mener, at det var en fejl fra svindlernes side, at en påmonteret anordning på automaten i det aktuelle tilfælde slugte betalingskortet. Den skulle alene have aflæst magnetstriben med data om kontoen.
Dermed ville betalingen være gennemført normalt, og kunden ville først opdage svindlen, når svindlerne begyndte at tømme hans konto.
Formentlig er en bande på spil. Politiet har registreret lignende forsøg på svindel på tankstationer i Horsens, Skanderborg og Aalborg.
Svindlere forsøger sig med talrige metoder til at svindle sig til penge ved hjælp af betalingskort.
Den mest simple metode er at sætte en skinne ind i en kontantautomat, så pengene ikke kommer ud. Når den skuffede kunde går, kan svindleren fjerne skinnen og tage pengene.
Svindlere benytter sig også af falske pengeautomater og falske kortlæsere.
Tricktyve kan også franarre folk pinkoden og stjæle deres betalingskort.
Eneste trøst er, at banken skal erstatte tabet, hvis man har overholdt de normale sikkerhedsregler. Det vil sige, at man aldrig skal opgive pinkoden til andre eller have den i pungen sammen med kortet.

Sønderborg | Bliver du tyk, selvom du ikke spiser meget? Er du stresset og har du tendens til depression? Så er du måske én af de mange, der lider af for lavt stofskifte. Ny forskning tyder på, at hver 10. dansker har for lavt stofskifte.

Haderslev | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.

Hedensted | Politiet ved endnu ikke, hvem den døde er, eller hvad han er død af.

Aabenraa | Hver tredje kommune i Syd- og Sønderjylland bruger nu babyrobotter, der græder som levende babyer, til at lære unge piger om livet som mor.