TV SYD vil som noget nyt bringe seernes nyheder fra de sociale medier videre til tv-skærmen. Her er premieren på nye indslag i nyhedsudsendelsen.
10-08-12 · kl. 14.09

Seerne får egne nyheder i tv


TV SYD går skridtet videre med de sociale medier, når der fredag er premiere på et nyt indslag, der bringer seernes egne nyheder fra Facebook ind i nyhedsfladen.

Hver uge vil TV SYD vise seernes egne nyheder fra især Facebook direkte i stationens nyhedsudsendelse kl. 19.30.

- Seerne deler mange nyheder med os på vores Facebookside, og erfaringen viser, at de utrolig gerne vil være med, når bare vi giver dem plads. Vi håber, at det bliver endnu sjovere, når man nu kan få vist sin egen nyhed i tv direkte fra seer til seer, siger redaktør for sociale medier på TV SYD, Bjørn Olsen.

I det nye ugentlige indslag vil en journalist præsentere en seernyhed, vise uddrag af en aktuel debat og præsentere et aktuelt seerfoto.

Bjørn Olsen håber, at det nye koncept vil få en flere til at dele deres nyheder med TV SYD.

- Der vil komme historier, TV SYD ellers ikke ville beskæftige sig med, enten på grund af manglende ressourcer eller fordi seerne har en anden indgang til deres egen nyhed. Så jeg tror på, at det nye koncept vil styrke vores nyhedsdækning og blive et frisk pust i vores udsendelser, siger Bjørn Olsen.

TV SYD har siden lanceringen af stationens Facebookside i februar 2010 brugt de sociale medier aktivt til at inddrage seerne i stationens programvirksomhed. TV SYD er også på Twitter og Pinterest.

Hvad synes du om det nye tiltag?

Deltag i debatten på TV SYDs Facebookside.


Tophistorier fra forsiden

20-05-2013 20:32

Sønderjyske-profil: Utrolig ked af Horsens-nedrykning

Horsens  | Den tidligere AC-Horsens-anfører Niels Lodberg begræder, at Horsens endte med at rykke ud af Superligaen.

20-05-2013 19:08

Brøndby sender AC Horsens i 1. division

Horsens  | Med en 1-0-sejr i de døende sekunder sikrede Brøndby sig et år mere i Superligaen. Og sendte AC Horsens ud.


Fire syd- og sønderjyske byer kæmper om titel

20-05-2013 14:16

Fire syd- og sønderjyske byer kæmper om titel

Esbjerg  | Ribe, Tønder, Aabenraa og Fredericia er blandt de 15 danske byer, der kæmper om titlen som Danmarks Smukkeste Købstad. Se præsentationerne og deltag i afstemningen her.

15 meter op ad rebstige for at ringmærke sortspætter

20-05-2013 15:14

15 meter op ad rebstige for at ringmærke sortspætter

Tønder  | Sjældne sortspætteunger blev mandag ringmærket i Tønder. Det sker ved at kravle 15 meter op ad en rebstige og hente ungerne ned fra træet i en pose.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk