En over 7 meter lang bardehval strandede og er nu død
19-08-12 · kl. 13.36

Vågehval strandede på Skallingen


En levende vågehval strandede lørdag aften på Skallingen ved Esbjerg. Den døde søndag og skal nu undersøges.

En vågehval på 7,35 meter og mindst to ton er strandet på Skallingen syd for Blåvand.

Det fortæller Fiskeri- og Søfartsmuseet, der fik meldingen om den levende hval lørdag aften efter mørkets frembrud.

- Normalt når hvaler strander, så er der noget galt med dem, så derfor er det bedre at aflive dem end at forsøge at skubbe dem ud igen,
fortæller formidlingsleder Ragnhild Skov til Ritzaus Bureau.

- Men det var for mørkt til at forsøge at skyde den i går, og da vi kom tilbage søndag, var den død, siger hun.

Vågehvaler lever i Nordsøen, så derfor er de ikke usædvanlige i Danmark. Men det er meget sjældent, at de er levende, når de kommer i land.

Derfor har Fiskeri- og Søfartsmuseet alligevel skudt hvalen med en riffel.

- Selvom det lyder mærkeligt, så er det for at se, om det er muligt at aflive så stort et dyr. Den ligger lige på grænsen af, hvad man kan aflive med en stor riffel i forhold til de anbefalinger, der ligger. Her hedder grænsen otte meter, siger Ragnhild Skov.

En gravko har foreløbig slæbt hvalen længere ind på stranden, men selvom gravkoen kan løfte to ton, så kunne den ikke løfte hvalen op i den lastbil, der skal køre den til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

- Når den er kommet frem, så skeletterer vi den. Vi gemmer skelettet til samlingerne, og så får vi forhåbentligt noget mere viden om sygdomme hos havpattedyr. Resten af dyret kommer til destruktion, siger hun.

Og inden undersøgelserne tør formidlingslederen ikke byde på, hvad hvalen har fejlet.

- Den ser frisk ud, men den har nogle ar og nogle sår, som vi skal have kigget på. Og umiddelbart ser den heller ikke helt vildt mager ud, så vi kan ikke sige, hvorfor den er død, siger hun.


Tophistorier fra forsiden
Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

25-05-2013 13:42

Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

Sydjylland  | Miljø- og fødevareministeren lover forbedringer for det pressede fugleliv i Danmarks vigtigste naturområde - Vadehavet.

Video afslørede rockere

25-05-2013 11:43

Video afslørede rockere

Kolding  | Bandidos-rockere gravede amfetamin ned. Politiet gravede det op igen.


Historisk valg i dag

25-05-2013 11:13

Historisk valg i dag

Kolding  | For første gang i Danmarks-historien får beboerne i en bydel i Kolding lov at at beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til.

Hash-cafe lukket

25-05-2013 10:32

Hash-cafe lukket

Aabenraa  | Mange har uden held forsøgt at få lukket hash-cafeen i Aabenraa. Nu har ejeren selv lukket den.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Esbjerg
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk