troel
Troels Lund Poulsen - stadig tillid i lokal valgkreds trods beskyldninger.
 
27-08-12 · kl. 16.20

Har stadig tillid til Troels Lund Poulsen


Troels Lund Poulsens valgkreds i Hedensted har fuld tillid til ham, selvom han som minister ifølge BT ville fyre skattechef efter afgørelse i Helle Thornings- Schmidts skattesag.

Det fastslår kommuneforeningsformand Peter Schmidt Hansen, efter at dagbladet BT i dag citerer politiafhøringer af den tidligere skatteministers spindoktor, hvoraf det fremgår, at en rasende Troels Lund Poulsen ville fyre Københavns skattedirektør.

- Vi kan ikke have andet end en tillid. Hvad der er kommet frem af forskellige ting, det må køre gennem en kommission, siger Peter Schmidt Hansen.

Medieshow

Spørgsmål: Men har I stadigvæk tillid til Troels Lund Poulsen ikke har gjort noget ulovligt?
- Helt klart. Der kører jo en sag, og det bliver undersøgt, og det har vi fuld tillid til, at det er foregået på en ordentlig måde, siger han.

Spørgsmål: Har I fået et løfte fra ham om, at der ikke er foregået noget ulovligt?

- Helt klart. Det der medieshow, det har vi ingen tillid til, siger kommuneforeningsformanden.

Forklaret politiet

Ifølge dagbladet BT har Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor Peter Arnfeldt forklaret politiet, "at Troels Lund Poulsen tydeligt gav udtryk for muligheden for at fjerne direktør Erling Andersen fra posten eller foretage ændringer af afgørelsen".

Peter Arnfeldt har ifølge avisen også erkendt, at "han og Troels Lund Poulsen var utilfredse med afgørelsen".
Peter Arnfeldt og hans advokat Henrik Stagetorn har dog ifølge BT klaget over formuleringerne i afhøringsrapporterne.

Skattesagskommission

Skattesagskommissionen - der undersøger muligt magtmisbrug i forbindelse med skattesagen mod statsministerparret og lækagen af de personlige papirer - har de første afhøringer tirsdag.
Peter Arnfeldt skal afhøres onsdag.


Tophistorier fra forsiden
90.000 har set anholdelse på You Tube

17-06-2013 09:09

90.000 har set anholdelse på You Tube

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har bedt Den uafhængige Politiklagemyndighed om at vurdere en anholdelse i Horsens, som er set af op mod 90.000 på You Tube. Med videoen vil den anholdte anklage politiet for unødig vold.

Dagplejere lærer førstehjælp

17-06-2013 17:06

Dagplejere lærer førstehjælp

Vejen  | Dagplejere i Vejen kommune er i aften på førstehjælpskursus. Det er frivilligt, men flere mener, at det skal være lovpligtigt, når man passer børn.


Forbud mod mobiler og iPads

17-06-2013 16:24

Forbud mod mobiler og iPads

Kolding  | SFOen på Bakkeskolen i Kolding har indført totalforbud mod mobiltelefoner, iPads og iPods. De digitale dimser distraherer børnene fra fælles leg.

Søkabel skal erstatte master

17-06-2013 16:11

Søkabel skal erstatte master

Fredericia  | Højspændingsledningerne over Lillebælt skal væk. Mandag morgen begyndte arbejdet med lægge et søkabel over Lillebælt. Kablet er med sine 28,5 cm i diameter verdens største.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Hedensted
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk