Ashampoo_Snap_2012
Fungerende politiinspektør Kirsten Fischer - direkte i TV SYD kl. 19.30
 
01-10-12 · kl. 16.00

Fandt våben og narko ved razzia


Ved dagens razzia mod bande-miljøet i i Midt- og Sydjylland blev der bl.a. fundet en pistol, forskellige narko- og dopingstoffer plus tyvekoster. Seks personer er foreløbigt anholdt.

Anholdt med pistol

I Horsens blev en 23-årig mand med tilknytning til Bandidos anholdt med en fuldt funktionsdygtig pistol. Han er en af dem, der tirsdag skal for en dommer, oplyser politiinspektør Brian Olsen, Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Andre steder i Horsens og i Fredericia fandt politiet amfetamin og kokain.

Kastestjerner

Ved 15 ransagninger i Syd- og Sønderjylland fandt politiet våben i form af slagvåben, kastestjerner og knive. Også her opbevarede rockerne varer i form af amfetamin, hash, og dopingstoffer.

Her blev to rockere på 21 og 31 år anholdt. De er begge fra Esbjerg og har tilknytning til Bandidos. Den yngste sigtes for at være i besiddelse af knap et kilo hash samt et samuraisværd, mens den 31-årige havde mindre mængder narko og flere slagvåben.

Det oplyser vicepolitiinspektør Hans Roost, Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

Haveredskaber

I Aarhus stormede politiet 13 adresser og anholdt fem personer. Under ransagningerne fandt politiet to ni millimeter pistoler med ammunition, en gasgranat og flere håndvåben.

En rocker måtte også aflevere sin Harley-Davidson motorcykel til Skat, oplyser fungerende vicepolitiinspektør Merete Olesen til Ritzau.

I Bjergby mellem Holstebro og Viborg fandt Midt- og Vestjyllands Politi tyvekoster i form af haveredskaber. En 22-årig mand har tilstået tyveriet, oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard til Ritzau.


Tophistorier fra forsiden
Udrykning med hjemmesygeplejersker giver tryghed

24-05-2013 17:55

Udrykning med hjemmesygeplejersker giver tryghed

Varde  | Hjemmesygeplejersker, der rykker ud akut, giver tryghed i yderområder, hvor der er langt til ambulancen. Det viser et forsøg fra Tistrup ved Varde.

Ny badeanstalt ved Kolding Fjord

24-05-2013 16:46

Ny badeanstalt ved Kolding Fjord

Kolding  | Borgerne i Kolding kan se frem til en moderne badeanstalt ved Kolding Fjord. Det sker efter at projektet er blevet udvalgt som en af vinderne i DRs konkurrence Byg det op.


Horsens har styr på dåserne

24-05-2013 16:14

Horsens har styr på dåserne

Horsens  | Dansk Retursystem roser borgerne i Horsens og glæder sig over de første erfaringer med en pantstation, der skal gøre det nemmere at indsamle dåser, så de ikke ender i naturen.

Skanderup Efterskole gør grin med Grand Prix-bejlere

24-05-2013 09:49

Skanderup Efterskole gør grin med Grand Prix-bejlere

Kolding  | Skanderup Efterskole har sendt en video ud på de sociale medier, der gør grin med de mange byer, der lige nu kæmper om at blive vært for næste års Melodi Grand Prix. Se videoen her.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk