Anke Spoorendonk
Anke Spoorendonk er den første dansksindede sydslesviger, som er blevet medlem af en tysk delstatsregering.
 
16-10-12 · kl. 15.11

Vil fratage det danske mindretals mandater


Unge kristelige demokrater klager til Slesvig-Holstens forfatningsdomstol over SSV's tre mandater i Kiel.

Flere medlemmer af de kristelige demokraters ungdomsorganisationer har klaget til Slesvig-Holstens forfatningsdomstol for at få frakendt det danske mindretalsparti SSV deres tre mandater i delstatsparlamentet.

Op til delstatsvalget i maj var Den Kristelige Demokratiske Union, CDU, imod, at SSV fik lov til at gå med i delstatsregeringen, fordi Sydslesvigsk Vælgerforening som mindretalsparti er fritaget for spærregrænsen på fem procent.

- Vi betvivler, at det er i overensstemmelse med forfatningen, hedder det i en erklæring fra lederen af ungdomsorganisationen Der Jungen Union, Frederik Heinz, i Kiel.
Han understreger, at det ikke er ungdomsorganisationen, men enkelte medlemmer af den, som rejser sagen.

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) kom for første gang med i en regering i Slesvig-Holsten i juni, hvor partiet var tungen på vægtskålen.
Martin Lorenzen fra SSW's ledelse siger i en kommentar på partiets hjemmeside, at de unge repræsentanter for CDU er dårlige tabere, fordi deres klage i virkeligheden er rettet mod valgresultatet fra den 6. maj.

Det danske mindretals parti er i koalition med det socialdemokratiske SPD og De Grønne.

SSV's frontfigur, den 64-årige Anke Spoorendonk, er den første dansksindede sydslesviger, som er blevet medlem af en tysk delstatsregering. Hun har ansvaret for justitsvæsnet, kulturen og EU-anliggender.
Spoorendonk har mange års erfaring med at agere mellem de to store blokke i delstatsparlamentet i Kiel.


Tophistorier fra forsiden
For lavt stofskifte rammer langt flere end ventet

19-05-2013 15:31

For lavt stofskifte rammer langt flere end ventet

Sønderborg  | Bliver du tyk, selvom du ikke spiser meget? Er du stresset og har du tendens til depression? Så er du måske én af de mange, der lider af for lavt stofskifte. Ny forskning tyder på, at hver 10. dansker har for lavt stofskifte.

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

19-05-2013 13:36

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

Haderslev  | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.


Fiskere finder lig af ung mand ved Juelsminde

19-05-2013 16:33

Fiskere finder lig af ung mand ved Juelsminde

Hedensted  | Politiet ved endnu ikke, hvem den døde er, eller hvad han er død af.

Flere kommuner bruger babyrobotter

19-05-2013 16:27

Flere kommuner bruger babyrobotter

Aabenraa  | Hver tredje kommune i Syd- og Sønderjylland bruger nu babyrobotter, der græder som levende babyer, til at lære unge piger om livet som mor.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydslesvig
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk