Her er Fredericias nye borgmester

Det ekskluderede Venstre-medlem Kenny Bruun Olsen bliver ny borgmester i Fredericia. Det erfarer TV SYD efter S, SF og de fire ekskluderede Venstre-folk har forhandlet i flere timer søndag eftermiddag.

Dagen igennem har partierne konsulteret hinanden - og faktisk sidder de fire tidligere Venstre-folk lige nu og forhandler med Dansk Folkeparti og De konservative.

Drøftelserne med socialdemokrater og SF er overstået - og kilder siger til TV SYD, at der er et markant flertal for at pege på Kenny Bruun Olsen som ny borgmester.

Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde mandag aften kl. 19.00 -

her vil Thomas Banke efter alt at dømme få lov til at trække sig som borgmester og byrådsmedlem - og Kenny Bruun Olsen vil blive valgt til ny borgmester.