Landmænd sikrer sig mod flere brande

Flere brande har den seneste uge hærget i området omkring Haderslev. I dag mødtes den lokale landboforening for at drøfte, hvordan man kan sikre sig mod brandene.

Sønderjysk Landboforenings bestyrelse holdt i dag et et ekstraordinært møde.

Det skyldtes, at landmændene er blevet utrygge efter de mange brande i Haderslev-området.

Politiet er igang med efterforskning på gårdene ved Marstrup og Hejsager.

På dagens møde deltog Haderslevs kommunes beredskabschef. Han var med for at give et bud på, hvordan landmændene kan sikre sig mod uventede gæster.

Han gav bl.a. gode råd om mere lys, flere aflåsninger og færre flugtveje for en brandstifter.

I løbet af en måned vil landboforeningen indkalde til et nyt møde.

Her kan medlemmerne få hjælp til spørgsmål om bl.a. forsikring.

Men landmændene håber, at politiet inden da har fundet en eventuel gerningsmand.