Holger Gorm Petersen repræsenterer Dansk Folkeparti i Vejles byråd.
Han afløser den nyligt afdøde Poul Nødgaard i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.
- Jeg har længe haft et ønske om at sidde i KL's bestyrelse. Nu lykkedes det så, men det er under utrolig triste omstændigheder, siger den 58-årige Holger Gorm Petersen til kl.dk.
Poul Nødgaard døde i tirsdags, 76 år gammel.
Han var medlem af Folketinget i 17 år, først for Fremskridtspartiet og siden for Dansk Folkeparti.
I mange år var han medlem af Ringsteds kommunalbestyrelse og siden 2010 i KL's bestyrelse, skriver kl.dk.