Nej til mere økologi i Fredericia

Et flertal af politikerne af politikerne i Fredericia har sagt nej til, at børn skal tvinges til spise mere økologisk.

For fire år siden besluttede byrådet i Fredericia, at 75 pct. af maden i institutionerne skal være økologisk. Men i dag er den kun 26 pct.

Derfor har SF foreslået, at der skal sættes mere skub i økologien..

Men det vil de blå partier ikke, skriver frdb.dk.

De vil lade det være op til den enkelte institution at sætte mål for økologien i køkkenerne.

- Det foretrækker vi fremfor at trække en central beslutning ned over hovederne på institutionerne. Desuden kan vi i lyset af det budget, vi netop har vedtaget, ikke være bekendt at komme med ting, som fordyrer institutionernes hverdag, siger Pernelle Jensen fra Venstre til frdb.dk.

SF beskylder de borgerlige for at være holdningsløse.