Køb din egen brandstation

Sønderborg holder udsalg af kommunale bygninger. Der er mulighed for at købe en gammel præstegård - eller en brandstation.

Lige nu er otte kommunale ejendomme til salg på internettet, og der kan være tale om et godt køb, fordi kommunale bygninger bliver solgt langt under vurderingsprisen. For eksempel blev produktionsskolen i Raagebøl solgt til Dybbøl Efterskole for 400.000 kroner, selvom ejendomsvurderingen er 9,2 millioner kroner.

JyskeVestkysten skriver i dag, at flere medlemmer af Sønderborg Byråd vil have bygningerne i udbud, så de bliver solgt til en bedre pris.

Økonomiudvalget har sat Stevning gamle brandstation på salgslisten sammen med den gamle præstegård på Slotsbakken i Gråsten og Materielgården i Nordborg.

Borgmester-kandidat Peter Hansen (V) vil have en ejendomsmægler til at sætte en pris på ejendommene, så man kan få en ordentlig betaling for dem, som han siger til JyskeVestkysten.

link til Sønderborgs salgs-liste - Ejendomme til salg i Sønderborg Kommune