Gudstjenesten transmitteres over vejen

Når de ældre på plejehjemmet ikke kan komme i kirken, så må kirken komme til plejehjemmet. Det sker i Filskov i Billund Kommune, hvor gudstjenesterne nu skal transmitteres tværs over landevejen.

- Der er jo mange gangbesværede beboere på den anden side af gaden, som ikke har mulighed for at deltage i gudstjenesten, fortæller præsten Karin Rahbek-Engmarksgaard til DR Trekanten. Men de har et stort ønske om at få en gudstjeneste i en eller anden form.

Derfor har kirke og plejecenter slået sig sammen om projektet, så beboerne på plejehjemmet på den anden side af vejen kan se gudstjenesten på deres tv-skærme.

Det vil kun være koret, præsten og døbefonden som kan ses på optagelserne. Man skal derfor ikke frygte at blive filmet, når man kommer i kirken.

- Kirken er et gammelt hus, men det er også en kirke som lever med i tiden. Ellers havde vi ikke kirken i dag, hvis den ikke fulgte med. Så naturligvis skal vi benytte os af den teknik, som findes i 2013. Ellers når vi ikke ud til folk, hvis vi bare står stille, siger Karin Rahbek-Engmarksgaard til regionalradioen

Tilsyn siger ja

Datatilsynet har i foråret givet tilladelse til, at gudstjenester kan transmitteres til plejehjem i Ribe Stift.

Enkelte kirker i Ribe Stift er begyndt at servicere plejehjem med tv-billeder. Ribe Stift bad Datatilsynet vurdere, om det også er tilladeligt at transmittere direkte fra dåbshandlinger, hvor barnet, forældre og faddere er at se på billeder. Og om der må vises billeder fra nadveren?

Datatilsynet vurderer, at det er OK. Men ? understreger ? tilsynet ? der skal være steder i kirken, hvor der ikke bliver filmet. Og folk, der får deres barn døbt, har ifølge tilsynet givet samtykke til at der bliver vist live-billeder.

Artikel fra dr.dk