Sådan blev sygehusene undersøgt

Sygehusene lever ikke op til deres egne vejledende grænseværdier for god rengøringsstandard. Se her, hvordan TV SYD undersøgte sygehusene.

TV SYD undersøgte kun rengjorte senge, der typisk står i såkaldte sengecentraler i kældrene under sygehusene.

Her opbevares sengene, efter at de er blevet rengjort, og før de køres op til patienterne. Sengene bliver med andre ord ikke renere, end de er på sengecentralerne.

Sengenes rengøringsstandard blev undersøgt med to målemetoder:

Såkaldte ATP-målinger og målinger med bakterieplader.

Begge målemetoder indgår i Dansk Standard 2451-10, der fastlægger kravene til rengøringsstandarden på sygehusene for at begrænse risikoen for infektioner.

Retningslinierne i Dansk Standard 2451-10 fokuserer på de såkaldte "10 kritiske punkter", hvor det er ekstra vigtigt, at der ikke er bakterier, der kan fremkalde infektioner.

Patienternes senge er et af de 10 kritiske punkter.

Standarden for hvor rent, der skal være på de danske sygehuse er synlig renhed - senge, borde og lokaler skal altså blot fremstå synligt rene.

Men i DS 2451-10 er der også vejledende grænseværdier, der sætter målbare standarder for rengøringen på sygehusene. Eksperterne har ligeledes fastsat vejledende grænseværdier for sengenes rengøringsstandard. Her er der grænseværdier for både ATP-tallet på senge og grænseværdier for hvor mange bakterier, der må være på en seng.

Vi tog tre ATP-prøver og tre bakterieprøver på hver seng. Een ATP-prøve på hver sengegavl og een på sidegelænderet til højre for patienten. Lige ved siden af de tre ATP-prøvesteder, lavede vi tre bakterie-målinger.

Før vi undersøgte sengene, fik vi udførlig instruktion i korrekt udførelse af de to målemetoder af direktør Tonny Nielsen fra Food Diagnostics i Grenaa. Food Diagnostics er ekspert i kontrol af rengøring og hygiejne. Tonny Nielsens holdning til de målemetoder og det måleudstyr, vi bruger, er klar:

- I kan være 100 procent sikre på resultatet af jeres målinger - det er de mest brugte og anerkendte målemetoder i Danmark, fortæller Tonny Nielsen.

 

MÅLINGERNE

ATP-målinger:

Ved ATP-målinger gnider man en podepind mod det afgrænsede
område, man vil undersøge rengøringsstandarden af. Herefter placerer
man podepinden i en ATP-måler og får umiddelbart derefter et tal for
ATP-værdien. ATP-værdien viser omfanget af organisk materiale, som
kan være bakterier, men som ikke nødvendigvis er det. Det kan også
være for eksempel hudskæl, spyt eller kafferester.

Men en høj ATP-værdi er en faresignal, siger en af de førende eksperter
indenfor infektionsbekæmpelse, Hans Jørn Kolmos, der er overlæge på
Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital.

- Er der et højt ATP-tal, vil der også være en vis risiko for at der er
bakterier tilstede, vurderer Hans Jørn Kolmos.

Eksperterne anbefaler af hensyn til infektionsrisikoen at ATP-værdien
skal være under 50.

Bakteriemålinger:

En bakteriemåling foretager man med en såkaldt kontaktplade. Den er
cirka 10 centimeter lang, og den trykker man på det område, man ønsker
at undersøge.

I DS 2451-10 fastlægger eksperterne også en vejledende grænseværdi
for antallet af bakterier på patienternes senge.
Bakterie-prøverne afslører antallet af bakterier på teststederne, men de

siger ikke noget om hvorvidt, der er tale om stafylokok-bakterier eller
andre aggressive bakterier, der kan give infektioner. Eller om der kun er
tale om de relativt uskadelige miljøbakterier.
Men hvis antallet af bakterier på en patientseng er over grænseværdien i Dansk Standard 2451-10, er det en advarselslampe, mener Hans Jørn
Kolmos.

- Hvis der er mange af de almindelige bakterier på en overflade, så viser
udenlandske undersøgelser, at risikoen er forøget for, at der også er
smittefarlige bakterier, siger han.
Eksperterne anbefaler af hensyn til infektionsrisikoen, at der maksimalt
er 2,5 bakteriekolonier per kvadratcentimeter på overfladen af en seng.

Sygehus Lillebælt Fredericia:

På Sygehus Lillebælt Fredericia kom hospitalsledelsen vores uanmeldte
besøg i forkøbet. Ledelsen inviterede os til at undersøge de rengjorte
senge sammen med hospitalets eget hygiejnepersonale. Først lavede
sygehusets personale ATP-målinger med deres udstyr på syv senge, og
derefter lavede TV SYD ATP-målinger på de samme senge med TV
SYDs udstyr.

Sygehus Lillebælts ledelse ønskede ikke, at TV SYD også lavede bakteriemålinger på sengene. Det skete med den begrundelse, at det ikke er en metode, Sygehus Lillebælt selv anvender.