Kronprinsesse Mary pakkede rygsække til børn på krisecentre

Kronprinsesse Mary var i dag i Billund for at pakke rygsække til børn på krisecentre. Børnene skal have at vide, at vold ikke er en måde at løse problemer på.

Rygsækkene bliver givet til de omkring 2.200 børn, der årligt kommer med deres mor på krisecentre i både Danmark, på Grønland og på Færøerne.

Det er Mary Fonden, som Kronprinsesse Mary er formand for, der uddeler rygsækkene, i samarbejde med Ole Kirk?s Fond og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.

Rygsækkene er fyldt med blandt andet legetøj, tandbørster, bøger og meget andet. Og meget eksklusivt: et postkort fra Mary Fonden med en hilsen fra selveste Kronprinsessen.

Vold løser ikke noget

-Det har stor betydning af være med. Vi kan være med til at sætte fokus på, at vold aldrig kan accepteres og aldrig retfærdiggøres, fortæller Kronprinsesse Mary i dag til TV SYD.

-Børn skal vide, at der er andre måder at løse konflikter på. Vi ved at vold går i arv, og vi bliver nødt til at bryde den arv, fortæller Kronprinsesse Mary.

Siden 2008 har tidligere LEGO-ansatte og Kronprinsesse Mary pakket 15.000 rygsække. I år pakkes der yderligere 2.300.

Læs mere om rygsækkenes indhold og hvordan de hjælper børnene på Mary Fondens egen hjemmeside her.