Se en baby lavet af margarine

Horsens Kunstmuseum udstiller kunstværk der er fremstillet af margarine. Babyen bliver opbevaret i en tæt montre for at passe på det skrøbelige ydre og fordi den lugter forfærdeligt.

Nogle af de mere forunderlige værker der gemmer sig i samlingen på Horsens Kunstmuseum, bliver nu vist frem i en ny udstilling, der hedder Kunst og Kakao.

Blandt de udstillede værker er altså også en baby, der har fået titlen ?Fettbaby?. Værket er lavet af Christian Lemmerz der for år tilbage også stod bag de rådnende svinekroppe.