Sønderborg: Vi har noget at byde på

Mange øjne var rettet mod Sønderborg i går, da 150 årsdag for nederlaget i 1864 blev markeret. Nu satser byen på at fastholde interessen.

Sønderborg vil bygge videre på den fokus, der har været på byen i forbindelse med højtidelighederne ved 150-årsdagen i går.

Vi har meget at byde på, lyder det fra Bjørn Østergaard, Centerleder for Historiecenter Dybbøl Banke og Stefan Kleinschmidt, formand for regional og kulturel udvikling i Sønderborg.

De vil begge satse på store events, og vil fastholde den opmærksomhed, der er lige nu på 1864.

Forventningen er, at også Ole Bornedals TV-serie om 1864 vil kunne bruges af Sønderborg.

Serien sendes til efteråret på DR.