Politiet efterlyser blotter

En mand blottede sig lørdag foran en 11 årig dreng i Vognsbølparken i Esbjerg.

- Drengen er alene i parken, da en mand kommer hen til ham og på forskellige måde blotter sig for ham, blandt andet ved at vise ham sit lem, siger Erik Lindhard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til tv2.dk.

Ifølge politiet har der ikke været fysisk kontakt mellem blotteren og drengen. Haner nu hjemme ved sine forældre.

- Vi har heldigvis ikke ret mange af denne type forbrydelser, og signalementet af blotteren har ikke umiddelbart ledt os på sporet. Vi opfordrer derfor alle, der kan have oplysninger i sagen om at henvende sig til os, siger vagtchefen.

 

Blotteren beskrives som

  •  Ca 35 år
  •  175-180 cm høj og spinkel af bygning
  •  Brunt hår
  •  Bar solbriller, grøn t-shirt med hvide striber på maven, grå cowboybukser og sorte sko
Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på 114 eller 76 11 14 48.