Stop Smitten på dagsordenen

TV SYDs kampagne Stop Smitten er på dagsordenen, når Region Syddanmarks Sundhedsudvalg i dag holder møde.

Det skal diskuteres, hvad Region Syddanmark skal gøre i fremtiden. Blandt andet om der skal hentes inspiration i Holland, hvorfra TV SYD kunne fortælle, at de har stor succes med at mindske antallet af hospitalsinfektioner.

Kort efter ?Stop Smitten?-kampagnen startede, blev det kendt at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, har sat 17 millioner kroner af til forebyggelse af hospitalsinfektioner. Derfor skal Sundhedsudvalget sætte et projekt i gang, så Region Syddanmark kan få del i puljen.

Læs hele dagsordenen for mødet her. Afsnittet om hospitalsinfektioner er under punkt 9.