Bilisterne har lettet speeder-foden

542 fart-målinger uden en eneste bilist, der kørte for hurtigt. Det var de opløftende resultat for en politiets foto-vogne, der tirsdag eftermiddag og aften var på kontrol på vejen ved Ølgod og Tistrup.

- Det er dejligt at kunne konstatere, at trafikanterne har sat hastigheden ned og nu overholder fartgrænserne til punkt og prikke, siger politikommissær Søren Knudsen, der er operativ leder af færdselspolitiet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

En gang tidligere i april har politiet på samme strækning foretaget målinger, hvor alle 330 trafikanter, der blev tjekket, overholdt hastighedsgrænserne.