Fremtidens energi ligger under overfladen

Energien ligger under overfladen. Og det næste store energi-eventyr ligger i bølge-energi. Det blev drøftet på konference i Esbjerg i dag.

De sidste to år er der komme gang i forskning og forsøg med at udnytter vandets kræfter og producere strøm på bølgerne.

Danmark eksporterer grøn energi som aldrig før - men bølgeenergi har endnu ikke givet det store afkast. Dem der arbejder for at få vendt strømmen mødtes i dag i Esbjerg. De tror på at bølgeenergi kan blive det næste store energieventyr om 15 år.

Flere ser bølgeenergi som et alternativ til at brænde kul, gas eller olie af i kraftværker. I Spanien er der installeret 16 bølgekraftmaskiner på en mole ved Bilbao. Og i Portugal satser et australsk firma på at lave en energifarm med tre bølgekraftmaskiner. Også England og USA forsker i fremtidens alternative energiformer. Og nu også Danmark.

Bl.a. firmaet Wave Star, som har lavet et stort anlæg ved Hanstholm.

Wave Stars bølgekraftanlæg er udstyret med en række halvkugleformede flydere af glasfiber, der stikker ned i vandet. Når bølgerne ruller, presser de flyderne op og aktiverer pumper.

Disse pumper presser olie ind i et transmissionssystem, som med tryk driver en hydraulikmotor. Motoren driver bølgekraftmaskinens generator, der laver strøm.

Hver gang maskinen bliver fordoblet i størrelse, er den i stand til at klare dobbelt så stor bølgehøjde. Men bølgemaskinens effekt stiger 11 gange.

Wave Stars maskiner bliver konstrueret til en drifttid på 50 år.