Med hjælp fra Poul Arne Madsen, direktør i Dansk Plantageforsikring, og Peter Friis Møller, seniorrådgiver i GEUS (De nationale Geologiske Undersøgelser) har de opgjort de hyppigste årsager til brande i skovene:
- Uforsigtighed med åben ild, bål og aske med gløder.
- Ukontrollerede (mark)afbrændinger der breder sig ind i skoven.
- Rygning. Det er dog næppe nær så hyppig en årsag som det har været.
- Fyrværkeri.
- Ammunition.
- Pyromani.
- Ophedede køretøjer og maskiner.
- Lynnedslag. Det er dog ret sjældent i Danmark da tordenvejr ofte ledsages af kraftig regn som hurtigt slukker ilden.
- Måske glasskår der fungerer som brændglas.
I Danmark er det forbudt at tænde bål og bruge kogeapparater eller på anden måde skabe risiko for brand i skovene og på udyrkede arealer.
Tobaksrygning er forbudt i nåletræsbevoksninger og i unge løv- og nåletræskulturer samt i disses umiddelbare nærhed fra 1. marts til 31. oktober.Tobaksrygning kan helt forbydes i skoven og i særligt udsatte områder. I så fald skal forbuddet fremgå af skiltning.
Eksempler på skovbrande i Danmark
2014: Efterladt grill
Trods forbuddet mod brugen af åben ild, var det en grill antændt direkte
på skovbunden som var årsag til branden i Tisvilde Hegn i juni 2014.
Branden opstod formentlig fordi bålet ikke var slukket ordentligt.
Indsatsleder Klaus Larsen, Frederikssund-Halsnæs Brand- og
Redningsberedskab, var rystet over at nogen kunne finde på at antænde
en grill på stedet: - Det er et rent held at ilden ikke har nået at brede sig
mere, der er masser af vind, og naturen er knastør netop nu, sagde han til
Gribskovavisen.dk.
2013: Flishugger brød i brand
I 2013 udbrød der skovbrand på 6 hektar i Klosterheden Plantage.
Branden var forårsaget af en stor flishugger der brød i brand.
Maskinføreren kunne ikke forhindre branden i at sprede sig til det tørre
træ som han var ved at hugge til flis. Herefter gik det stærkt da branden
fortsatte i den omgivende skov.
2011: Cigaretskod futtede det hele af
Da der i 2011 udbrød brand i Gyttegård Plantage i Hejnsvig nær
Billund, skyldtes det formentlig et cigaretskod. Skovfoged Claus
Simonsen var dengang ikke i tvivl om at den skyldige sandsynligvis var
en skovgæst der smed et skod fra sig: - I det tørre græs har den lille gnist
været nok til at sætte ild til skovbunden, udtalte han i Jydske Vestkysten.
Pga. tørke og vind bredte branden sig ekstremt hurtigt og nåede at
fortære ca. 30 hektar af plantagens i alt 500 hektar. Størstedelen af det
brandhærgede areal udgjordes dog af hede- og mosearealer, mens kun
godt 2 hektar var højskov.
1992: Exceptionelt høje omkostninger
I juli 1992 brændte i alt 200 hektar i Tranum og Rødhus Plantage syd for
Blokhus. Sydvestenvinden fik branden til at brede sig ud mod havet og
var med til at begrænse skaderne. Røgen kunne dog ses helt fra Aalborg
Lufthavn, og 400 campister blev evakueret. Da branden var slukket, var
der sket ødelæggelser for omkring 7 millioner kroner. - Det er helt, helt
usædvanligt for Danmark. Typisk ligger omkostningerne på under
10.000 kroner, fortalte skovfoged Henrik Jørgensen den gang til
Politiken.
1947: Granater fra 2. Verdenskrig
En af de største danske skovbrande i nyere tid skete i 1947 i Kompedal
Plantage, Midtjylland. 1600 hektar brændte. Branden skyldtes efterladt
ammunition fra 2. Verdenskrig. Det havde været en meget varm og tør
sommer. Heder og granskove var som en krudttønde. Tyskerne i
Kompedallejren havde brugt plantagen som skydemål for artilleri, men
nogle af granaterne var forsagere, og det gav de katastrofale følger i
1947. Skovbranden hærgede i omkring 48 timer og ødelagde næsten
halvdelen af plantagen.
Trods forbuddet mod brugen af åben ild, var det en grill antændt direkte
på skovbunden som var årsag til branden i Tisvilde Hegn i juni 2014.
Branden opstod formentlig fordi bålet ikke var slukket ordentligt.
Indsatsleder Klaus Larsen, Frederikssund-Halsnæs Brand- og
Redningsberedskab, var rystet over at nogen kunne finde på at antænde
en grill på stedet: - Det er et rent held at ilden ikke har nået at brede sig
mere, der er masser af vind, og naturen er knastør netop nu, sagde han til
Gribskovavisen.dk.
2013: Flishugger brød i brand
I 2013 udbrød der skovbrand på 6 hektar i Klosterheden Plantage.
Branden var forårsaget af en stor flishugger der brød i brand.
Maskinføreren kunne ikke forhindre branden i at sprede sig til det tørre
træ som han var ved at hugge til flis. Herefter gik det stærkt da branden
fortsatte i den omgivende skov.
2011: Cigaretskod futtede det hele af
Da der i 2011 udbrød brand i Gyttegård Plantage i Hejnsvig nær
Billund, skyldtes det formentlig et cigaretskod. Skovfoged Claus
Simonsen var dengang ikke i tvivl om at den skyldige sandsynligvis var
en skovgæst der smed et skod fra sig: - I det tørre græs har den lille gnist
været nok til at sætte ild til skovbunden, udtalte han i Jydske Vestkysten.
Pga. tørke og vind bredte branden sig ekstremt hurtigt og nåede at
fortære ca. 30 hektar af plantagens i alt 500 hektar. Størstedelen af det
brandhærgede areal udgjordes dog af hede- og mosearealer, mens kun
godt 2 hektar var højskov.
1992: Exceptionelt høje omkostninger
I juli 1992 brændte i alt 200 hektar i Tranum og Rødhus Plantage syd for
Blokhus. Sydvestenvinden fik branden til at brede sig ud mod havet og
var med til at begrænse skaderne. Røgen kunne dog ses helt fra Aalborg
Lufthavn, og 400 campister blev evakueret. Da branden var slukket, var
der sket ødelæggelser for omkring 7 millioner kroner. - Det er helt, helt
usædvanligt for Danmark. Typisk ligger omkostningerne på under
10.000 kroner, fortalte skovfoged Henrik Jørgensen den gang til
Politiken.
1947: Granater fra 2. Verdenskrig
En af de største danske skovbrande i nyere tid skete i 1947 i Kompedal
Plantage, Midtjylland. 1600 hektar brændte. Branden skyldtes efterladt
ammunition fra 2. Verdenskrig. Det havde været en meget varm og tør
sommer. Heder og granskove var som en krudttønde. Tyskerne i
Kompedallejren havde brugt plantagen som skydemål for artilleri, men
nogle af granaterne var forsagere, og det gav de katastrofale følger i
1947. Skovbranden hærgede i omkring 48 timer og ødelagde næsten
halvdelen af plantagen.
