Lille bitte festival. Stor interesse

En mikro musikfestival på Fanø nyder godt af, at interessen for folkemusik er vokset.

Det er femte gang, Fanø Free Folk Festival afholdes.

Første gang festivalen blev afholdt, var interessen for folkemusik i Danmark pæn. Men i dag er den meget større.

- Folkemusikken har virkelig fået et boost i Danmark de seneste år, og det samme har tendensen til at skabe små festivaler, der sætter mere fokus på den intime musikoplevelse og det tætte forhold mellem musik og publikum, siger festivalleder Rasmus Steffensen.

- Da vi startede Fanø Free Folk Festival, var der ikke så meget af den slags, men det er meget positivt for os at se, at folkemusikken er kommet så meget i fokus. Dels er den kommet ind på store, etablerede festivaler som SPOT Festival og Roskilde Festival, dels springer nye festivaler frem som den aktuelle Folk & Fæstival i Esbjerg, siger Rasmus Steffensen.

Festivalen afholdes i weekenden.

Mere om festivalen på nedenstående link:

Fanø Free Folk Festival