De første skibe er sejlet i havn

Onsdag aften kom de første skibe fra Tall Ships Race i havn i Esbjerg. Der er foreløbigt kommet syv skibe ind.

Det første skib fra Tall Ships Race flåden var den belgiske bermudarig Tomidi, der anløb havnen onsdag aften klokken 20.30.

Skibet blev mødt af forventningsfulde tilskuere på Dokhavnen, og straks da skibet var i havn, kom skibets forbindelsesofficer om bord for at byde tilskuerne velkommen.

Efter Tomidi kom 6 andre mindre skibe i havn i løbet af aftenen og natten og det bliver mønsteret hen over torsdag og fredag, at skibene kommer i havn et efter et.

I øjeblikket ligger 7 skibe i havnen. Arrangørerne forventer, at resten af skibene kommer i løbet af torsdag og fredag. Lørdag vil 60 skibe fylde Esbjergs to havnebassiner, hvis det går efter forventningerne.