Egernsundbroen skal have ny asfalt

Egernsundbroen skal have ny asfalt, og det betyder indsnævring af kørebanen på broen fra søndag aften. For at genere trafikken mindst muligt udføres arbejdet i to etaper, hvor trafikken afvikles i én vognbane i hver retning.

Trafikken flyttes først til den ene side af broen (nordsiden) og efterfølgende til sydsiden. Cyklister, fodgængere og knallertkørere kan passere broen på det fortov, der ligger nærmest den trafikerede del af broen. Der bliver etableret midlertidigt fodgængerfelt med manuelt betjent lyssignal øst for broen, så vejen kan krydses på sikker vis.

Arbejdet sættes i gang på mandag, men afspærringen vil blive sat op aftenen før. Asfaltarbejdet forventes færdigt den 3. oktober.

Betjening af broklapperne vil ikke blive berørt af asfaltarbejdet.

Det er entreprenørfirmaet NCC Roads A/S, der skal stå for asfalteringen.