Se video: Drillemave driller mange børn

Forskningsprojekt i Kolding skal undersøge, hvorfor så mange børn har problemer med maven.

 

Mange skolebørn har problemer med forstoppelse og inkontinens. Nu vil en Børnelæge Line Modin fra Kolding finde årsagen til, at maven den driller.

Børnelægen fra Kolding Sygehus har indledt et samarbejde med fem skoler i Kolding. 2000 elever og deres forældre bliver inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om børnenes toiletvaner.

Børn der lider af forstoppelse i barndommen, får ofte kroniske tarmproblemer som voksen og derfor er det vigtig at få undersøgt, hvor udbredt problemet er, fortæller Line Modin.

Ifølge børnelægen er det vigtig at lære børn sunde toiletvaner og at de ikke må gå og holde sig.

-Det skal være ligeså naturligt for børn at gå på toilettet, som det er at de skal have børstet tænder og begge dele skal de have deres forældres hjælp til, for at de får gode vaner, siger Line Molin.

Se og hør råd fra børnelæge Line Modin her: Varighed 0.30

Fakta om dårlig mave

 

Fakta om drillemave

90 procent af de børn der har problemer med inkontinens er raske.

95 procent af de børn, der diagnosticeres med forstoppelse er raske. Tilstanden bunder i uhensigtsmæssige toiletvaner og adfærd.