Den ansatte har som såkaldt ?hjemmevejleder? haft fuldmagt til parrets bankkonto og hævekort, hvilket har gjort hende i stand til at hæve penge fra deres konto.
Ifølge Ekstra Bladet var det en vikar ved Hedensted Kommune, der opdagede sagen i starten af august. Den ansatte blev herefter sendt hjem og en måned senere bortvist fra arbejdspladsen. Sagen er stadig ikke blevet politianmeldt.
-Jeg kan ikke sige noget om beløbets størrelse, men det er temmelig stort. Så vi har fulgt de procedurer vi har, fortæller borgmester i Hedensted, Kirsten Terkilsen, til TV SYD.
-Vi har haft en periode, hvor det er blevet undersøgt, om andre af de familier, den pågældende har haft fuldmagt over, har mistet penge, fortæller hun og fortsætter.
-Der foregår lige nu en partshøring, hvor den ansatte skal gøre rede for og dokumentere at hun ikke har gjort noget forkert. Kan hun ikke det, vil det ende ud i en politianmeldelse, fortæller Kirsten Terkilsen til TV SYD.
Partshøringen slutter på mandag.