Se video: Sådan undgår du MRSA-smitte

En ny undersøgelse, som TV SYD har lavet, viser, at hver femte pakke med danske svinekød er inficeret med svine-MRSA. Men med god køkkenhygiejne kan du undgå at smitten bliver overført til dig selv.

21 % af svinekødet i de danske kølemontrer er inficeret med svine-MRSA. Det betyder også, at der er en risiko for, at bakterien bliver overført til os mennesker, når vi er i kontakt med råt svinekød.

Man kan blive inficeret på flere forskellige måder. Det fortæller leder af MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital, Henrik Westh, til TV SYD.

- Der er de direkte måder, hvor man bliver smittet af det rå kød gennem rifter eller hvor man for eksempel smager på farsen. Og så er der de indirekte måder, hvor man for eksempel genbruger det spækbræt, man har brugt, til grøntsager, og så bliver man smittet af dem, forklarer han.

Henrik Westh forklarer, hvordan man minimerer smittefaren ved MRSA