Tønder-sag er en drabssag

Anklagemyndigheden for Syd- og Sønderjyllands Politi har valgt, at tiltalen i en sag fra Tønder skal lyde på drab.

En 34-årig mand bliver nu tiltalt for drab af anklagemyndigheden for Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den nu drabstiltalte brød angiveligt ved midnatstid mellem 20. og 21. december 2013 ind på første sal på Bargumsvej i Tønder. Her blev den 74-årige beboer Ernst Ellebye brutalt stukket flere gange i hovedet og på kroppen med en daggert, slået og sparket i hovedet og på kroppen, samt trampet på brystkassen. Politiet pågreb den 34-årige i lejligheden.

Den 74-årige døde af sine læsioner.