Sydtrafik: Nu skal der lokkes nye passagerer i busserne

Sydtrafik ansætter ambassadørere, der skal fortælle om bussernes herligheder.

Målet med ansættelsen af nogle ambassadørere er at lokke flere til at tage bussen.

Målgruppen er især dem, der ikke benytter sig ret meget af nettet.

Ambassadørerne skal fortælle om Sydtrafiks forskellige billetter, om rejsekort og Rejseplanen og fortælle rejsende, hvordan kan komme herfra og dertil - eventuelt med et skift undervejs.

Ambassadørerne skal gøre folk trygge ved at bruge den kollektive trafik.

- Vi vil gerne have flere passagerer, og vi tror på, at flere vil tage bussen, hvis de finder ud af, hvor godt den passer til deres behov, siger økonomidirektør i Region Syddanmark, Mogens Sehested Kristensen.

- Vi tror, det er manglende viden, der afholder nogle fra at bruge den kollektive trafik, og det kan kundeambassadørerne rette op på, siger Mogens Sehested Kristensen.