Vejleder skal hjælpe både borgere og kommune

Kommunal borgervejleder i Fredericia skal hjælpe folk, der føler sig klemt i det kommunale system. Og gøre kommunen bedre til at hjælpe.

Hvad gør man, når kommunens ansatte ikke forstår en? Når kommunens ansatte nægter at give en den hjælp, man selv synes man har krav på?

Ja i Fredericia går man til en ny kommunal ansat: En borgervejleder.

Sådan en har Fredericia kommune nu fået. Borgervejlederen skal ifølge en pressemeddelelse "....styrke dialogen mellem kommunen og borgerne" og "...i tæt dialog med sine kolleger, og på baggrund af møder med borgere, bidrage med forslag til forbedringer og nye måder at gøre tingene på, til både kolleger og Byråd."

Borgervejlederen er ansat med start fra den 1. november, men den uddannede socialrådgiver Lotte Attrup skal først lige lære Fredericia Kommune, de godt 4000 kolleger og Byrådet at kende. Derudover skal den nye borgervejleder skabe sig et overblik over de mange opgaver Fredericia Kommune løser for - og i samarbejde med - borgerne.

Fra den 1. januar 2015 vil borgerne kunne henvende sig til Lotte Attrup på Fredericia Rådhus.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.