Obduktion skal afklare mistænkeligt dødsfald

Politiet fortsætter undersøgelserne omkring et mistænkeligt dødsfald i Vrøgum nord for Oksbøl, hvor en mand onsdag morgen fandt sin kone død.

- Vi kan endnu ikke udelukke, at der ligger en forbrydelse bag, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen sent onsdag eftermiddag til TV SYD.

Der er nu planlagt obduktion af den afdøde kvinde i morgen formiddag. Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere i sagen af hensyn til efterforskningen.