Esbjerg-kvinde ny BUPL-formand?

BUPL vælger ny formand i dag. Elisa Rimpler Bergmann fra Esbjerg stiller op mod københavneren Allan Baumann.

Elisa Rimpler Bergmann er formand for BUPL i Sydjylland, og nu er hun klar til at blive formand for hele landet.

Elisa Rimpler Bergmann 44 år.

Hun er uddannet pædagog fra Esbjerg Seminarium i 1999.

Hun har bl.a. arbejdet som pædagog på Tjæreborg Skole ved Esbjerg.

Her blev hun tillidsrepræsentant og senere blev hun fællestillidsrepræsentant for hele Esbjerg kommune.

Fra 2009-2010 var hun faglig sekretær i BUPL Sydjylland, hvor hun siden 2010 har været formand.

BUPL har 65000 medlemmer.