Fra nu af er der ekstra mange indbrud i biler, advarer politiet.
De går især efter julegaver. Frist ikke tyvene ved at lægge gaverne inde i bilen.
Lås dine julegaver ned i bagagerummet, så de ikke er synlige, foreslår politiet.
De fleste forsikringsselskaber dækker kun tyveri, hvis genstandene har været skjult i et aflåst bagagerum, der er adskilt fra bilens kabine.
Nogle forsikringsselskaber dækker dog også tyveri af ting, der har været skjult i et aflåst handskerum.
I 2013 blev der anmeldt 22.960 indbrud i person-, last- eller varebiler.
Her er politiets gode råd mod indbrud i bilen:
- Luk og lås alle døre
- Fjern mobiltelefonen og GPS-enheden fra forruden
- Tag alle værdigenstande med, når du forlader bilen, eller lås dem inde i bagagerummet
- Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude og soltaget
- Lås benzindækslet
- Parker på befærdede steder med god belysning