Haderslev: Tjetjenere er bøvlede

Både Haderslev og Sønderborg har frabedt sig, at Udlændingestyrelsen sender bestemte befolkningsgrupper til dem.

I Haderslev vil man ikke have flere tjetjenere og i Sønderborg vil de ikke have flere romaer. De giver simpelthen for mange problemer, har kommunerne skrevet til Udlændingestyrelsen.

- Vi fik en del tjetjenere i 2013, og de er åbenbart ret skeptiske over for systemet og over for hinanden. De er lidt mere bøvlede at integrere. Derfor skrev vi, at dem skulle vi bare have en pause fra. Dem behøver vi ikke at have flere af. Dem vil vi godt lige springe over, siger borgmester H.P. Geil (V) til Berlingske.

- Det er ikke noget personligt. De er mere vanskelige at bøvle med end flygtninge generelt, som bare accepterer tingenes tilstand. Det gør tjetjenere ikke. Det er selvfølgelig fordi, deres baggrund har gjort dem i tvivl om, hvem der er venner og hvem der er fjender. Den helt skinbarlige sandhed er: Vi har en del af dem, og så vil vi gerne bede om nogle andre. Længere er den ikke, siger H.P. Geil.

Artikel i Berlingske.

I Sønderborg er de trætte af romaer.

- Sønderborg Kommune ønsker, at der sker et ophør af visitation af Roma-flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Persongruppen, som rummer både voksne i den erhvervsdygtige alder samt børn og unge i den skole- og uddannelsespligtige alder, stiller store krav til særlige indsatsformer og heraf følgende ressourcer på tværs af kommunens forvaltninger, har Sønderborg skrevet til Udlændingestyrelsen.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), siger til Berlingske:

- Jeg mener, det er til alles bedste, at der ikke sker en oparbejdning af så stor en gruppe. Det er ikke til gavn for romaerne, det er ikke til gavn for omgivelserne, og det er ikke til gavn for integrationen. Vi skriver, som vi gør, fordi vi har mulighed for at fremsende et ønske. Jeg synes ikke, der er noget afvisende i det. Jeg mener ikke, det er diskriminerende, siger Erik Lauritzen.

Også andre kommuner har frabedt sig bestemte befolkningsgrupper.

Advokat med speciale i udlændingeret og ligebehandling, Bjørn Dilou Jacobsen, vurderer, at kommunerne går for langt.

- Man må som udgangspunkt aldrig forskelsbehandle direkte på grund af race eller etnicitet. Når man forskelsbehandler indirekte, så skal det være sagligt og proportionalt, og der kan man ikke bruge et argument om, at nogle er besværlige at integrere. Det er at skære en befolkningsgruppe over en kam, siger han til Berlingske.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, opfatter derimod kommunernes ønsker som udtryk for, at de ønsker at løse opgaven bedst muligt.