Salmonella: Skinkespyd tilbagekaldt

Haderslev-firmaet Dencon Food tilbagekalder frosne skinkespyd med løg og bacon efter fund af salmonella. Spyddene er bl.a. solgt i Broager og Kolding.

Fødevarestyrelsen oplyser, at produktet er solgt i bakker med fem pakker, som hver indeholder fem spyd. Spyddene er mærket med holdbarhed til lillejule-aften ? næste år.

I Fødevarestyrelsens udmelding nævnes, at produktet bl.a. er solgt i SuperBrugsen i Broager og hos Liva Stormarked i Kolding. Forbrugerne opfordres til at kassere produktet ? eller levere det tilbage til butikken.

Foruden de nævnte steder er skindespyddene distribueret via bl.a. Hørkram, Coop Danmark og Supergros.

Fødevarestyrelsen giver den sædvanlige advarsel:

- Hvis kødet ikke gennemsteges, eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella. Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.