Torsdag eftermiddag fandt politiet en død mand i en lejlighed i Exnersgade i Esbjerg.
Det viste sig, at det handler om lejlighedens beboer. En 38-årig mand.
Rundt om ham lå en masse blod. En forbrydelse? Blodstyrtning?
- I første omgang lignede det en mulig forbrydelse, men nu hælder vi lidt mere til en mulig blodstyrtning. Men vi vil naturligvis være helt sikre og afventer nu den endelige obduktion, siger Bent Thuesen, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi.