Esbjerg politiker i strid modvind

Venstres gruppeformand i Esbjerg, Bente Bendix Jensen, er endt i strid modvind ikke bare hos politiske modstandere men også hos egne partifæller efter kontroversielle udtalelser om lærernes og pædagogernes stigende sygefravær bunder i protest over lærerreformen.

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (venstre) undsiger sin partifælle efter både fagfolk og politikere har protesteret over Bente Bendix Jensens udtalelser.

Formand for Esbjergs Lærerforening, Kenneth Nielsen mener at Bente Bendix Jensens udtalelser er meget alvorlige anklager mod lærerne i Esbjerg.

- Hun anklager os for at pjække, og det er helt uacceptabelt, siger Kenneth Nielsen til TV SYD.

TV SYD har i dag været i kontakt med borgmester Johnny Søtrup, og han fortæller, han ikke har yderligere kommentarer end dem, han allerede har udtalt til JyskeVestkysten.

Borgmesteren siger tirsdag til avisen at udtalelserne står for Bente Bendix Jensen egen regning, og hun ikke taler på Venstres vegne. Han understreger til avisen at Bente Bendix Jensen som gruppeformand har en særlig forpligtigelse til at tænke over, hvad hun skriver og siger i offentligheden.

Bente Bendix Jensen ønsker ikke at udtale sig til TV SYD i dag. Hun begrunder det med "stratetiske årsager", men fastholder det hun tidligere har udtalt om lærerne i Esbjerg.

uacceptabel
straf ny FB