Solo-uheld i Sæd: Kvinde kørte ind i træ

En kvinde blev kørt i ambulance med politie-skorte efter et voldsomt solo-uheld ved 10.30-tiden i Sæd. Kvinden var kørt ind i et træ, og redningspersonalet frygtede indre kvæstelser.

Uheldet skete på Grøngårdsvej i Sæd. Der var tale om et såkaldt solo-uheld. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at årsagen til uheldet ikke er klarlagt.

Da sammenstøddet formentlig er sket med mere end 50 km/t blev kvinden overført til sygehuset i Aabenraa, fordi der kan være indre kvæstelser.

Det viste sig heldigvis, at skaderne ikke var livstruende, siger vagtchefen til TV SYD.

Ambulancen blev eskorteret til Aabenraa med en patruljevogn fra færdselspolitiet.