Her er boligen, hvis du ikke vil bo som alle andre

Boligmarkedet byder på et hav af parcelhuse, der minder om hinanden. Men der er også tilbud til dem, der ikke vil bo som alle andre. F.eks. i et vandtårn.

Mange boligkøbere har drømme, men størsteparten vælger alligevel typisk et traditionelt parcelhus.

Men det utraditionelle findes skam. Det er boliger, der eksempelvis i sin tid har tjent et andet formål, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Det er gamle stationsbygninger, vandtårne, møller, købmandsgårde, bankfilialer og alt mulig andet, der er blevet ombygget til boliger.

- De særlige boliger findes i alle prisklasser. De nedlagte stationsbygninger ligger typisk på landet, hvor priserne er rimelige, og det samme gælder flere af de andre ejendomme. De appellerer nok til en særlig type mennesker, der både sætter pris på de historiske rammer og på charmen i de bevarede elementer, siger Birgit Daetz.

Et eksempel:

Du kan købe det gamle vandtårn i Toftlund.

Tårnet er bygget sammen med de tilstødende bygninger, så der i alt er 179 kvadratmeter.

Pris?

1.195.000 kr.

Boligsiden