Biogasanlæg til kvart milliard på vej

Byggeriet af et kæmpemæssigt biogasanlæg ved Vojens forventes at gå i gang inden sommerferien.

Seks år har de forberedt sig ? og nu er de meget tæt på at kunne sætte byggeriet af et biogasanlæg til kvart milliard i gang.

- Vi mangler at få den sidste del af finansieringen på plads, men vi har kontakt med interesserede hver dag, så det ser godt ud, siger formanden for biogasanlægget Erling Christensen.

Sønderjysk Landboforening netop har investeret en million kroner i projektet.

- Vi kan godt lide tanken om, at landbrug og samfund er fælles om at producere og udnytte grøn energi. Derfor har vi besluttet at bakke op om projektet og bidrage til finansieringen, siger foreningens formand, Christian Lund.

 

 

Projektet Sønderjysk Biogas er startet med udgangspunkt i et initiativ fra medlemmer i Sønderjysk Landboforening. Ret hurtigt blev der dannet en selvstændig leverandørforening, der nu tæller ca. 90 medlemmer.

 Her er der arbejdet med projektet og etableret et partnerskab med E.ON., der har erfaringer med biogasanlæg i både Tyskland, Sverige og Danmark.