12.877 syrere er i løbet af 2014 kommet til Danmark. Mange af dem er kommet over grænsen på bagsæder af menneskesmuglere, og Udlændingekontrollen i Padborg har fået fanget nogle af dem, der tjener godt på flygtningenes rejse. Det skriver JydskeVestkysten lørdag.
- Aldrig har jeg oplevet så mange i min tid som leder, siger leder i Udlændingekontrollen Palle Linné til JydskeVestkysten.
Men selvom der bliver fanget ekstraordinært mange med illegale flygtninge på bagsædet, så er det kun toppen af isbjerget.
- Vi er ikke i nærheden af at tage alle de menneskesmuglere, som for tiden krydser de danske landegrænser med flygtninge.