Hvordan spiser man ordentligt?

Ved fem folkehøringer skal deltagerne diskutere, hvordan vi skal få flere til at spise sammen. Og ordentligt.

Det handler om ordentligt mad og måltider på fem folkehøringer forskellige steder i landet.

Hanne Risgaard, der er direktør for Skærtoft Mølle, står mødet i Sønderborg:

- Mine forventninger til folkemødet i Sønderborg er en engageret, vedkommende og tiltrængt debat om vores madkultur. Vi har heldigvis en stærk en tradition i Sønderjylland for at forbinde en ?gammeldags? madkultur med et moderne og tidssvarende madudtryk. Folkemødet giver os mulighed for at diskutere, hvordan vi i dagligdagen synliggør denne stolte madtradition i måden, vi serverer vore måltider på - både omkring de hjemlige spiseborde, på sygehuse og i vore mange børne- og ældreinstitutioner, siger Hanne Risgaard.

Først stemte vi om Danmarks nationalret, og nu er der folkehøringer om mad og måltider. Alt sammen som følge af fødevareminister Dan Jørgensens ambition om at styrke danskernes mad- og måltidskultur.

Du kan læse mere via nedenstående link.

Danskernes mad