Kompensation til fugle-venlige landmænd forsvinder

Førhen har landmænd, der har haft en såkaldt fuglevenlig drift, kunne få en kompensation fra staten. Men den ordning har haft en så dårlig effekt, at den nu afskaffes.

Mange landmænd ved Vadehavet har problemer med bramgæs på deres marker. Førhen har de kunne søge tilskud fra staten på 600 kroner pr. hektar, men den støtteordning forsvinder nu. Årsagen er, at landmændene simpelthen ikke har søgt støtten. Det skriver Det Rådgivende udvalg for Vadehavet i en pressemeddelelse.

- Jeg håber på, at der fra ministeren (Kirsten Brosbøl (S), red.) kommer en snarlig løsning på problemet med de mange bramgæs. Uanset at ministeren fjerner den eksisterende tilskudsordning, så er det fortsat et faktum, at landmændene har omkostninger på grund af de mange gæs på deres jorde ved Vadehavet, udtaler formanden for udvalget, Preben Friis-Hauge (V), i pressemeddelelsen.