Sønderjyde afløser Banke ved valg af Venstre-kandidat

Peter Jørgensen, medlem af byrådet i Sønderborg, afløser Thomas Banke ved valget af Venstres nye folketingskandidat i Fredericia-kredsen. Thomas Banke trak sig mandag aften af personlige grunde ud af kampen for at blive kandidat, så nu står valget mellem to sønderjyder og en lokal politimand.

Efter Thomas Bankes farvel har Peter Jørgensen meldt sig klar til at kæmpe for Fredericia og en plads i Folketinget. Peter Jørgensen sidder i Sønderborg Byråd og tidligere har stillet op til regionsrådet.

De tre kandidater Venstres medlemmer i Fredericia-kredsen kan vælge mellem er journalist og tidl. MF for Fremskridtspartiet Jan Køpke Christensen fra Aabenraa, politiefterforsker Kurt Kingod, Fredericia og direktør Peter Jørgensen, Sønderborg.

Opstillingsmødet finder sted torsdag aften i Bøgeskovhallen i Fredericia.

I bestyrelsen har vi valgt ikke at pege på en kandidat, men ligger det op til medlemmerne at vælge den kandidat de mener bedst varetager posten som folketingskandidat i Fredericia, og derfor glæder det mig at vi stadig kan præsentere dem for tre gode kandidatemner, siger kredsformand Jakob Ladingkær.