Små børn skal undervises i sex

Den radikale undervisningsordfører Lotte Rod mener, at seksualundervisning for de helt små elever er vigtig.

I næste uge er der sex-tema på mange folkeskoler under overskriften Uge Sex.

Der er også undervisning for de helt små, og det mener den radikale undervisningsordfører Lotte Rod, der er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, er helt rigtigt.

Hun åbner Uge Sex i 1.a på Bramdrup Skole i Kolding på mandag.

- Det er vigtigt, at børn lærer sig selv at kende. At de kan sætte ord på deres følelser og mærker deres grænser. Det kan seksualundervisningen. Der er sket en hel del, siden dengang det kun var noget med at trille kondomer ud, og det er virkelig godt!, siger Lotte Rod.

- Børn skal lære, at de selv bestemmer over deres krop, og at de har ret til at sige fra, så andre ikke overskrider deres grænser. Det er vigtigt for alle børn ? og det kan faktisk være helt afgørende for at opdage børn, som bliver krænket på den ene eller anden måde, sige Lotte Rod.