Tønder vil bygge sommerhuse tæt ved vandkanten

Tønder Kommune har søgt om dispensation til to byggerier ved Vadehavet i Emmerlev Klev. En aftale med et bredt flertal i Folketinget giver mulighed for at bygge tættere på standen.

- Det vil betyde utrolig meget for Tønder, siger borgmester Laurids Rudebeck (V) til TV SYD på et meget tåget dag i Vadehavet.

Han mener at de to projekter, som kommunen har indsendt vil være et ubetydeligt indgreb i den vidtstrakte natur, som findes i Tønder Kommune. Men for kommunen vil det betyde meget.

Borgmesteren peger på et område ved badehotellet, hvor der i dag er sommerhuse. Her er der planer om 60 nye sommerhus bag badehotellet. Og måske bliver der oplads til op til 200 sommerhuse bag diget mod Vadehavet.

Ved det nuværende cafeteria forestiller kommunen sig, at der bygges en to-etagers restaurant med udsigt hen over digekronen.

Danmarks Naturfredningsforening er bekymrede over planerne ? og de ti forsøgsordningen, som aftalen i Folketinget giver mulighed.

- Det er en glidebane, at man nu giver tilladelse til noget, der har været forbudt i 75 år. Noget som har profileret Danmark som et sted, hvor kysterne har været fri for den slags byggeri., siger Søren Eller fra DNs lokalforening i Tønder.

Hør Laurids Rudebeck om Tønders planer (1:38) og Søren Eller fra Danmarks Naturfredningsforening om ansøgningerne. (1:27)