Mindehøjtidlighed i Horsens og Fredericia

Onsdag aften bliver der i både Horsens og Fredericia igen holdt mindehøjtideligheder efter weekendens terror-handlinger i København.

I Horsens foregår det fra klokken 17 - først i Klosterkirken og efterfølgende på rådhustorvet. Alle uanset tro og religion er inviteret til en mindehøjtidelighed i Klosterkirken i Horsens.

Efter markeringen i Klosterkirken fortsætter højtideligheden på Rådhustorvet. Her vil blandt andre borgmester Peter Sørensen holde tale.

I Fredericia foregår det klokken 19.30 på Rådhuspladsen med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Venstre Ungdom, Radikal Ungdom, Dansk Folkeparti Ungdom, Liberal Alliance Ungdom, og Socialistisk Folkeparti Ungdom, som arrangører.