Røggas-køler giver billigere fjernvarme i Horsens

Røggaskøler på kraftvarmeværket i Horsens giver varmekunder en kontant besparelse. Køleren udvinder varmen fra røggassen, som ellers ville forsvinde op i den blåluft, og sender den ud til forbrugerne.

Fjernvarmen i Horsens bliver billigere næste vinter ? uanset hvor du får varmen fra. Det skyldes, at kraftvarmeværket på Endelavevej nu har fået installeret en røggaskøler, som udvinder varmen fra røggassen og sender den ud til forbrugerne.

-I stedet for at sende varmen direkte ud gennem skorstenen sender vi den nu videre til fjernvarmeværkerne. Du kan sige, at vi nu leverer mere varme for de samme penge, siger kraftværkschef Karsten Thiessen.

Indtil for en måneds tid siden var den røg, der kom fra kraftvarmeværket, op til 145 grader varm. Nu er temperaturen sænket til 25 grader ? og det er der masser af energi i.

-Ud fra den første måneds erfaringer kan jeg sige, at vi nu har en varmeudnyttelse på 100 pct., hvor den tidligere lå på ca. 85 pct. Omregnet i tal betyder det ca. 30.000 MWh mere energi om året, hvilket igen ? i runde tal ? svarer til ca. 1500 parcelhuses varmeforbrug, siger Karsten Thiessen.